Kontakt:
louise_theilade_thomsen@kk.dk
Telefon:
+ 45 20 85 56 71
Støt min valgkamp:
Mobilepay: 315061

Mit navn er Louise Theilade Thomsen. Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg brænder for at gøre København til en endnu bedre by at bo og leve i. Til det er der uden tvivl brug for både flere unge og en mere liberal politik.
Vi har brug for medlemmer af Borgerrepræsentation, som altid sætter det enkelte mennesker før systemet, som fokuserer på nytænkning frem for forbud.
København har været mit hjem, siden jeg som 21-årig flyttede hertil fra Randers for at læse på CBS. I dag bor jeg på Christianshavn, men før det har jeg boet i både Vanløse, Nordvest og på Amager.
Jeg har siddet i Borgerrepræsentationen de seneste fire år, hvor jeg er gruppeformand for Venstre og har været borgmester. Uden for rådhuset arbejder jeg som direktionskonsulent i Danske Havne.
Jeg drømmer om et København, der er trygt, pulserende og har plads til alle - både når du skal rundt, og når du skal hjem.
I Danmarks hovedstad skal du naturligvis kunne nyde godt af et rigt by- og restaurationsliv - med udeservering som ikke allerede slutter kl. 22.00. Derfor skal vi sikre gode rammer for vores butiks-, restaurations- og erhvervsliv. En by med liv i må dog aldrig være på bekostning af en ren og tryg by. Der er brug for langt mere rengøring i vores gader og flere tryghedsvagter og natteværter, der kan sikre, at livet ikke er til gene for beboerne, og at alle føler sig trygge.
Hvis der skal være plads til alle os, som gerne vil bo i København, og priserne skal holdes nede, er vi nødt til at bygge mere. Der er brug for både ejer-, almene, andels-, ældre- og studieboliger. Langt de fleste drømmer dog om at eje deres egen bolig. Derfor er det især vigtigt, at der bliver bygget ejerboliger, så flere kan komme ind på boligmarkedet.
Du skal med ro i maven kunne aflevere dit barn i Københavns daginstitutioner og folkeskoler. Sådan er det desværre ikke alle steder i dag. Der er brug for længere åbningstider, et ordentligt rengøringsniveau, tryghed og klare rammer for børnene. Der skal være tillid og frihed til, at pædagoger, lærere og ledere kan bruge deres faglige kompetencer, og vi skal sætte massivt ind for at nedbringe den stigende vold og forråelse, som desværre sker nogle steder.
I København skal der være plads til alle - også dem, der har brug for en bil. Det kræver et stop for stigende parkeringstakster og nedlæggelse af p-pladser. Det skal samtidig være nemmere at færdes grønt. Derfor skal vi sikre en fornuftig og lettilgængelig ladeinfrastruktur, udvidelse af metroen samt bedre cykelstier. Vi skal også plante mere grønt langs vores gader. Det er ikke kun godt for biodiversiteten, men er også en vigtig del af byens klimasikring.
Kontakt:
louise_theilade_thomsen@kk.dk
Telefon:
+ 45 20 85 56 71
Støt min valgkamp:
Mobilepay: 315061
Venstrefløjen i Københavns Kommune har afsat 67 millioner kroner fra affaldsgebyrerne til genbrugsinitiativer frem mod 2030, som blandt andet går til koncerter, fester, strikkekurser, kreative workshops…
ÆLDRE PÅ DE KØBENHAVNSKE PLEJEHEM SKAL HAVE SÅ MANGE BØFFER, DE HAR LYST TIL Venstrefløjen i Københavns Kommune har vedtaget en så restriktiv Mad- og måltidsstrategi, at ældre flere steder har fået afvist…
Fra en god eftermiddag i @denblaakoebenhavnersalon 💙
Nu kender jeg ikke kønnene, men mon ikke der også er kvinder iblandt de 2420 personlige stemmer, jeg fik til kommunalvalget 🤷🏼♀️
YTRINGSFRIHED TIL LÆRERE OG MINDRE DETAILSTYRING AF FOLKESKOLEN Det var mine budskaber, da jeg var inviteret til at deltage i panelet til Københavns lærerforenings generalforsamling. I de seneste år…
JEG ELSKER LIVET I BYEN, MEN.. De fleste der kender mig ved, at jeg elsker udeservering, livet i byen og alt der, der sker i en storby som København. Men som kommunalpolitikere har vi også et ansvar…
Ytringsfrihed til lærene og frihed til folkeskolen 🙏🏼 #dkpol #folkeskole #lærer
En potpourri af smukke unge Venstrefolk i København til alle haters
Venstre i København lever i den grad. I går mødtes vi 20 mennesker for at politikudvikle. Skriv hvis du vil med næste gang! 💙 #dkpol #københavn #politik #venstre #kbh